marketing automation system

5 ting du skal gøre før du køber et Marketing Automation System

Der er i dag et problem i B2B marketing! Marketingfolk spilder penge fra deres dyrebare budgetter på at købe marketing automation systemer, som de ikke bruger. Et studie lavet for nyligt af Ascend2 og Research Partners viser, at mere end en tredjedel af de virksomheder som køber ”marketing automation platforme” (MAPs) ikke rigtig udnytter dem.

Problemet er ikke værktøjerne eller supporten fra leverandørerne. Studiet viser, at virksomheder der bruger Marketing Automation systemer korrekt opnår succes. Problemet er tankegangen hos dem, der køber automation-værktøjet uden at ”købe” processen omkring Marketing Automation. Hvis du køber en hammer kommer den heller ikke til at bygge et hus til dig.

Processen bør indeholde research, gennemtænkte beslutninger om indhold og CTA’er (Call-to-Actions), strategi, planlægning og fordeling af tilstrækkelige ressourcer. Formålet med ”automation” er at systematisere en strategisk proces, som genererer en positiv indtjening for virksomheden.

Hvis dette lige har beskrevet din situation, eller hvis du på nuværende tidspunkt er ved at evaluere mulighederne for marketing automation, er der her 5 ting du bør gøre før du køber et marketing automation system:

1. Definer nogle klare målsætninger og KPI’er som du skal måle

Det primære fokus ved B2B-marketing er ofte at skaffe kvalificerede leads til salg. Hvor mange kvalificerede leads skal der genereres hver måned for, at det kan opfattes som en succes?

2. Lav et persona-dokument

Det er spild af tid hvis du ikke har et dokument, der som minimum besvarer disse spørgsmål:

  • Hvem er jeres målgruppe?
  • Hvad er deres største udfordringer?
  • Hvad kan der gøres for at gøre deres udfordring til en presserende prioritet?

Den bedste måde at finde svarene på disse spørgsmål på er at tale med 5 af dine ideelle kunder samt 2 kunder, der slap væk. Denne viden vil danne fokus for indholdet og konverteringsstrategien.

3. Hav jeres overbevisende CTA klar

Jeg tror, det er her mange virksomheder sidder fast, fordi de misforstår deres kunder eller de mangler kreativitet. Marketing automation virker ikke hvis du ikke kan tvinge en anonym kvalificeret besøgende til at handle ved at afgive deres kontakt-informationer – som minimum en email-adresse. Det er som regel i bytte for en form for digitalt indhold såsom en PDF på en case, eksklusiv research eller et live/optaget webinar. Jo mere overbevisende dine CTA’er er, jo større konverteringsrate og ROI. Bare 1% forskel i konverteringsrate kan have stor indflydelse på ROI. Det er absolut nødvendigt at udnytte din persona-research før du går ud og investerer den tid det tager at skabe fremragende indhold.

4. Start jeres indholdsmotor

Brændstoffet til marketing automation er indhold, indhold og indhold. Den første CTA vil kun være en start, så vær sikker på at have de rigtige ressourcer klar til at støtte op om den næste generation af mindst ét styk indhold af høj kvalitet pr. kvartal. Jeg kalder det Superindhold. Det bedste indhold omhandler cases, ebøger, thought leadership, insight eller eksklusiv research som er tilpasset jeres køberes initiativer og udfordringer. En stor fejltagelse som mange begår er at de selv ønsker at skabe og drive indholdet. Selvom det vil være det ideelle er det nærmere undtagelsen end reglen, at det vil fungere, med mindre at den øverste ledelse understøtter og værdsætter indholdet.

5. Lav en strategi og en plan

Når du har fundet ud af de første fire punkter ovenfor, er du klar til at lave en strategi som udnytter et marketing automation-systems fantastiske magt.  Vi anbefaler og foretrækker at arbejde i Mautic, som er Opensource og som kan tilrettes og integreres på en nem måde. Men ellers er Act-on, Hubspot eller Marketo også gode.

Et sidste råd er at tage det seriøst men uden at gøre det til en kæmpestor navlepillende opgave. Sæt en tidsgrænse for din strategi og planlægning. Din strategi kan være en ”work in progress” i takt med, at du sætter jeres Marketing Automation Platform op, men vær sikker på at have en god skitse, så du forstår hvordan du vil understøtte programmet for at gøre det til en succes.

Du er meget velkommen til at kommentere og fortælle os, hvordan jeres oplevelse med marketing automation har været. Improviserede I eller havde I en plan fra starten af? Hvordan vil du bedømme jeres succes?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *