Disse 12 spørgsmål bør du stille en potentiel leverandør af marketing automation

12 spørgsmål du skal stille din leverandør af Marketing Automation før du køber

Der er rigtig mange forskellige marketing automation platforme, så det kan være svært at vælge. Men svaret er egentlig enkelt – du skal vælge det system, der passer bedst til dine behov. Men hvordan kommer du frem til den beslutning? Du foretager flere timers online research, læser hvad anmeldelserne siger om hver enkelt automation platform, sammenligner produkterne og beslutter derefter hvilken platform, der er bedst for dig. Men før du går videre med at købe, bør du have en snak med leverandøren. Stil så mange spørgsmål som muligt, før du køber.

Nedenfor er 12 spørgsmål, som du aldrig må glemme at stille marketing automation leverandøren. Disse spørgsmål er essentielle, fordi de vil afsløre hvilken slags service leverandøren tilbyder og om den vil tjene dit formål eller ej.

Spørgsmål #1: Går informationsstrømmen begge veje med CRM-integrationen?

En ideel marketing automation-platform vil tilbyde problemfri integration med din salgsafdelings CRM-platform. Forhør dig mere omkring de CRM-funktioner, der er tilgængelige i marketing automation platformen for at finde ud af, om det er egnet til dig. Hvis din virksomhed er lille, har du ikke brug for alle CRM-funktionerne, fordi dit fokus vil være at sælge flere produkter for at din virksomhed kan vokse. Det er kun hvis din virksomhed er mellemstor eller stor, at der vil være behov for detaljerede rapporter og fuldstændig og komplet CRM-integration.

Spørgsmål #2: Er der andre mulige supplerende integrationer?

Bortset fra CRM-integration er marketing automation platforme også i stand til at integrere andre værktøjer og services. Sørg altid for at få en fuld liste over integrationer som er mulige for et bestemt marketing automation system. Sammenlign det med dine egne behov og se hvilken leverandør, der giver din virksomhed flest relevante integrationer. Hvis leverandøren ikke har en specifik integration på sin liste, så spørg om de har planer om at inkludere den fremadrettet, eller om den evt. kan skræddersyes til din løsning.

Spørgsmål #3: Hvordan flyder data I systemet?

Når du implementerer en marketing automation platform, bliver du nødt til at kombinere data i dit marketing automation system med data fra andre systemer som f.eks. CRM, ERP, CMS’er osv. Det primære formål ved dette er at skabe et større billede, som din virksomhed skal bruge for at tage bedre beslutninger. Begrundelsen for at stille dette spørgsmål er at sikre, at platformen er i stand til at gøre data tilgængeligt gennem API’er og andre fælles formater for eksport.

Spørgsmål #4: Hvilken slags fleksibilitet har rapporteringsmodulet?

Rapporteringsmodulet på forskellige marketing automation platforme bør ideelt set være brugerdefinerbare. Hos mange systemer er den tilgængelige brugerdefinerbarhed dog begrænset og ønsker du at købe et marketing automation værktøj, skal du udspørge leverandøren om platformens rapporteringsevne.

Spørgsmål #5: Hvordan måles succes?

Med hjælp fra marketing automation kan du måle din grad af succes. F.eks. kan tracking, rapportering og ROI-funktioner ved marketing automation hjælpe dig med at analysere din markedsførings effektivitet. For at kunne gøre dette, skal du kunne måle det og få resultatet ud i tilpassede rapporter. Disse rapporter vil hjælpe dig med at måle succesraten på din kampagne fra forskellige vinkler. Spørg leverandøren om de understøtter forskellige typer af målinger, der er vigtige for målingen af succes og ROI.

Spørgsmål #6: Hvordan overflytter man fra et gammelt marketing automation system til et nyt?

At flytte fra en marketing automation platform til en anden er ikke nogen nem opgave. Hvis du ønsker at skifte marketing automation system, så lyt til hvad folk der har lavet samme skift har at sige om deres skift. Den rigtige leverandør vil hjælpe dig med at gøre din overflytning så nem som mulig. Spørg leverandøren om du skal betale ekstra for de ressourcer, der kræves for at kunne overflytte systemer. Sørg altid for at få input fra din marketing-, salgs- og IT-afdeling, så du kan stille flere relevante spørgsmål omkring overflytning.

Spørgsmål #7: Hvad er de totale omkostninger ved at drive platformen?

Bortset fra en månedlig afgift, som de fleste leverandører arbejder med, har leverandøren muligvis også nogle ”gemte” gebyrer eller andre omkostninger der følger med i købet. Afhængigt af oplæring og implementering kan disse omkostninger være betydelige for dit budget. Prøv at få en ide om hvad de totale omkostninger er ved både implementering og driften af platformen før du køber.

Spørgsmål #8: Er der nogen marketing automation support?

Det er vigtigt, at du vælger en marketing automation platform, hvor leverandøren tilbyder support efter salget. Det er essentielt for dag-til-dag driften af marketing automation platformen at have en personlig dialog med softwareudbyderen. Spørg om udbyderen har telefonisk support og omkostninger ved sådan en support. Prøv at finde ud af hvor personlig deres support er og hvor hurtige de er. Vælg altid en platform som har god telefonisk support.

Spørgsmål #9: Er det nemt at tilføje nye brugere?

Det ideelle marketing automation system bør altid tilbyde muligheden for at tilføje og slette brugere problemfrit. Alligevel har nogle systemer restriktioner og lader dig kun slette eller tilføje brugere, når dit abonnement skal fornyes.

Spørgsmål #10: Hvor lang tid vil det tage at implementere det nye system?

Implementering er ekstremt vigtigt for en organisation, der installerer et marketing automation system for første gang. Den tid det tager at færdiggøre implementeringen varierer fra to til fire uger, men det afhænger fuldstændigt af organisationens størrelse og integration af systemer og data. Forfinelse af dit system og opsættelse af workflows og kampagner påvirker også den tid det tager at implementere og det kan sagtens lægge nogle uger oveni. Dog skal du huske at være kritisk over for enhver leverandør der påstår, at det tager enten kortere eller længere tid at implementere end ovennævnte periode.

Spørgsmål #11: Er systemet i stand til at håndtere hele customer lifecycle?

Marketingfolk skal styre komplette costumer lifecycles for at opnå succes. Det betyder at ”pleje” ukendte besøgende til at blive loyale kunder i det lange løb. Dermed er du nødt til at sikre, at marketing automation platformen møder dine behov. Nogle platforme tillader dig udelukkende at fokusere på leads og nogle er mere fokuserede på costumer lifecycles.

Spørgsmål #12: Vil platformen have mobil support?

I øjeblikket er mobil platform-support ekstremt vigtigt. Moderne marketingfolk vil have mobil support, så de kan nå ud til de kundeemner der er på mobile devices. For at få det til at ske, har marketing automation platformen brug for at have mobil support såsom mobile e-mail templates og landing pages.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *